Ny podcast på vej!

Arne og Elefanten i Rummet er podcasten, hvor vi tager de lokale politiske briller på – uden at glemme alt det, der sker nationalt. Hver episode går tæt på de emner, der fylder i Guldborgsund og omegn, fra de små hverdagsspørgsmål til de store beslutninger, der påvirker vores fælles fremtid.

I hvert afsnit inviterer Arne en politiker, ekspert eller meningsdanner i studiet til en ærlig, nysgerrig og jordnær samtale om det, vi alle går og taler om… og det, som nogle helst ville undgå. Vi tager fat i "Elefanterne i Rummet" – også dem ingen andre tør røre.

Podcasten er for dig, der elsker lokalpolitik, brænder for debat, og som gerne vil tættere på menneskene bag beslutningerne.

Her er der plads til både grin, kant, holdninger og eftertanke.